ADVOKATHUSET Svendborg Advokataktieselskab er en moderne advokatvirksomhed, som tilbyder kvalificeret juridisk rådgivning og effektiv sagsbehandling. Vi rådgiver mindre og mellemstore virksomheder, fonde, foreninger og privatpersoner.
ADVOKATHUSET Svendborg Advokataktieselskab beskæftiger pt. 13 medarbejdere, herunder 4 jurister. ADVOKATHUSET er på Sydfyn repræsenteret i Svendborg og Ærøskøbing.
ADVOKATHUSET Svendborg holder til i KRØYERS PAKHUS - Svendborgs vel nok smukkeste bygningsværk fra købmændenes storhedstid.
KRØYERS PAKHUS er fredet i Klasse B. Det blev det allerede 13. november 1924.
Pakhuset er bygget af dynastiet Krøyer, der gennem et par århundreder prægede Svendborgs købmandsstand. Gennem adskillige generationer satte familien et umiskendligt præg på byens handelsliv, og det var Claus Krøyer, som i 1856 opførte pakhuset, nu hjemsted for en moderne advokatvirksomhed.